Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

Sov godt hele natten igennem

Lad Ole Lukøje kaste sand i dine øjne, og drøm sødt. Det var ikke løgn, dengang dine forældre sagde, at du skulle have mindst otte timer i køjen for at vokse dig stor og stærk, og det samme gælder snakken om skønhedssøvn. Både hjerne og hud har brug for, at du passer din sengetid.

Tips til den gode søvn

Hvis du ikke sover nok, skal du gå tidligere i seng. Du skal passe din døgnrytme og sørge for, at hjernen ved, hvornår det er dag og nat.

Undgå at få for meget lys i øjnene lige  inden sengetid.

Lad være med at se tv, der stresser dig følelsesmæssigt eller får dit hjerte til at hoppe helt  op i halsen, lige inden sengetid.

Ingen kaffe efter klokken 17.

Begræns alkohol til et
minimum.

"Du kan sove, når du bliver gammel”

 Det siger man ofte til folk, der læser til eksamen, har deadline, til nybagte forældre og kedelige typer, der hellere vil tidligt i seng end feste natten lang. Men det er en sandhed med modifikationer. For det første er det en kendt aldersbetinget skavank ikke at kunne sove. Du sover simpelthen mindre og dårligere, jo ældre du bliver. For det andet viser al forskning, at den beslutning, du tager omkring din søvn lige nu, i dag, påvirker din hjerne allerede i morgen.

Vi ved efterhånden alle, at kost og motion har stor indflydelse på vores velvære, vores helbred og vores udseende. En lige så vigtig komponent i den ligning er søvn. Søvn er altafgørende for, at vi kan fungere. Gerne hele otte timer af slagsen. Og det er faktisk ikke bare noget, dine forældre fandt på, da du var barn for at få dig til at overholde sengetiderne. Det er baseret på søvnforsøg, hvor hjernens funktion er blevet målt ud fra antal timers søvn. De fleste menneskers hjerne holder sig tiptop med syv til otte timers søvn. Men det er aldrig nogensinde blevet målt, at man kan klare sig med seks timers søvn eller derunder. Tværtimod viser videnskaben, at din hjerne fungerer dårligere efter blot en til to dage med nedsat søvn. Det fortæller ph.d., søvnforsker og forfatter til bogen ‘Forstå din søvn’ Birgitte Rahbek Kornum, som har forsket på Stanford University i Californien og Rigshospitalet og har gået på opdagelse i den menneskelige hjerne for at finde ud af, hvad der sker, når den bliver for træt.
“Hjernen har brug for søvn for at kunne fungere. Kort og godt. Mens du sover, har hjernen nogle processer, den kører igennem, som hjælper hjernecellerne med at fungere. Det er altså ikke noget med, at det først kan ses om 20 år, hvis du ikke sover nok nu. Nej, den beslutning, du tager i dag, påvirker dig allerede i morgen,” slår Birgitte Rahbek Kornum fast.

SØVNCYKLUS OG HOLLYWOOD-HUD

Et af de første ydre tegn på, at vi får for få timer på øjet, viser sig på vores hud. Mørke rande under øjnene, dybe furer i panden, slappe kinder og musegrå teint. Vores ansigt afspejler, hvordan vores hjerne har det, hvis den er træt: indtørret og ude af fokus i stedet for pulserende og spændstig. Sidstnævnte er også beskrivende for Hollywoods hudguru og yndlingsdansker, Ole Henriksen. Klokken er kun otte om morgenen, L.A.-tid, da vi ringer til ham, men han har været oppe siden halv seks, hvor han vågnede af sig selv.
“Jeg elsker min seng og glæder mig altid til at sove, ligesom jeg altid glæder mig til at stå op,” lyder det energisk fra den anden side af Atlanten, og Ole Henriksen fortsætter med at fortælle, præcis hvor grelt det kan gå, hvis vi ikke passer  vores sengetider.

“Hvis vi ikke får sovet nok, bliver kroppen stresset, og så producerer den ekstra kortisol, et stresshormon, der blandt andet hæmmer immunforsvaret. Det kan også ses i ansigtet, hvor huden bliver ekstra sensitiv og har lettere ved at slå ud. Huden får også svært ved at holde på fugten, fordi pH-værdien falder til under 5,5, og du bliver tør og træt at se på,” fortæller Ole Henriksen om de meget lidt ønskværdige spor, som for lidt søvn sætter i ansigtet.

Skulle du være bagud på timer og forud på træthedsrynker, er der selvfølgelig hjælp at hente – blandt andet hos Ole Henriksen selv. Hans Glow Cycle Retin-Alt Power Serum og Goodnight Glow Retin-Alt Sleeping Crème er en power-duo lavet på bakuchiol, en ingrediens, der bliver brugt i ayurvedisk indisk medicin. Den booster hudens kollagen og elasticitet, og dens egenskaber minder om retinols. Kombineret med AHAsyre og hibiscusblomst-ekstrakt er der tale om en spændstig, fugtende og cellefornyede superformular, som får huden til at genfinde sin balance, selvom den er træt. Forskerne er ikke kommet sovende til de anbefalede otte timers søvn, men er nået dertil ved at studere de forskellige stadier af vores søvn, de såkaldte søvncyklusser, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
“Hver søvncyklus indeholder fire faser. Fase 1 og 2 er den lette søvn. Fase 3 er den dybe søvn, og fase 4 er REM-søvn. Hver cyklus tager cirka halvanden time, og man skal helt igennem denne cyklus fem gange. Det vil sige omkring 7,5 time for et almindeligt voksent menneske.” Og selv om den rigtige hudpleje kan gøre meget for et træt ansigt, er der alligevel et par forholdsregler, du kan tage, hvis du vil højne chancerne for at sove godt. På trods af at mange finder alkohol beroligende og ligefrem søvndyssende, gavner den ikke den gode søvn, hvor du kommer igennem alle søvnstadierne. Birgitte Rahbek Kornum kalder dårlig søvn for søvn med for lidt REM-tid, som eksempelvis alkohol hæmmer. Det samme gør sovemedicin. Den får dig ganske vist til at sove, men sender dig direkte ned i den dybe søvn, så du misser de tre andre faser. Men faktisk, påpeger Birgitte Rahbek Kornum, kan du sagtens vågne flere gange i løbet af en nat, uden at det er dårligt for hjernen.

“Jeg vil gerne rette op på en udbredt misforståelse: at god søvn skal soves i træk. Det er ikke tilfældet. Hvis du vågner flere gange i løbet af en nat, er det højst sandsynligt, fordi du skifter fase i en søvncyklus. Så hvis du sover otte timer i forskellige intervaller, har det samme gode effekt på hjernen,” forklarer hun. 

FARVEL ROTTERÆS, HEJ ‘GAME OF THRONES’

“You snooze, you lose” synes at have været mantraet de sidste tre årtier. Der har været enormt meget selv, der skulle realiseres, og penge, der skulle tjenes og efterfølgende bruges. Så der er faktisk ikke noget at sige til, at vi er trætte.

“Det er min oplevelse, at der er en kæmpe interesse for søvn lige nu, og det skyldes delvist store fremskridt fra forskningens side. Vi skal kun tilbage til 2013, hvor der blev præsenteret evidens for, at hjernen bliver skyllet igennem, når vi sover, og dermed bliver renset for affaldsstoffer. Der bliver talt meget om kost og motion, men søvn er en mindst lige så vigtig faktor for vores velvære. Det er moderne at tage kontrollen tilbage over sit liv og ikke bare lade sig styre af arbejde. Mange gør op med rotteræset,” siger Birgitte Rahbek Kornum. Men hvor vi i 90’erne og 00’erne stæsede rundt for at nå det hele, netflixer, snapper og instagrammer vi os nu så langt ned i sofaen som muligt. Hele tiden. Problemet med skærme og blåt lys inden sengetid er, at øjnene får lys. Og det forvirrer hjernen, der så ikke forstår, at den skal sove. Det kan også hæmme søvnen, hvis du ser en film i fjernsynet eller en arbejdsmail på din telefon, der aktiverer din hjerne. “Du kan ikke forvente, at du kan se ‘Game of Thrones’ med hjertet helt oppe i halsen og få det ene chok efter det andet og så gå direkte i seng og falde i søvn. Alle uforløste følelser vil holde dig vågen,” siger Birgitte Rahbek Kornum.

Ole Henriksen har også et par tricks i ærmet: “Mange undervurderer, hvor vigtigt det er at være fysisk aktiv i løbet af en dag. Kroppen skal bruges, for så falder du lettere i søvn. Lad være med at spise et tungt måltid inden sengetid. I går spiste Laurence (Ole Henriksens mand, red.) og jeg på en af vores yndlingscafeer i L.A., hvor tjeneren spurgte, hvorfor jeg havde levnet noget af min grøntsagspasta. Det var, fordi jeg ellers ikke ville kunne sove, og du skal lytte til din krop. Jeg elsker at lave et par strækøvelser, inden jeg går i seng. Så tager jeg nogle dybe indåndinger, hvor jeg lytter til mit åndedræt, og så hopper jeg i køjen,” siger Ole  Henriksen. Er du ikke lige så in tune med din krop og søvn som Ole Henriksen, findes der et utal af remedier, der skulle hjælpe den gode søvn på vej: lydmaskiner, sovemasker, spray med beroligende dufte og apps, der skal virke søvndyssende. Men virker det?

“Der er ikke meget, som er videnskabeligt undersøgt. Og placeboeffekt er et meget velkendt fænomen inden for søvnforskning. Det kan sagtens være, at alle mulige hjælpemidler virker, men det er som oftest en psykisk effekt, fordi du tror på, at det virker,” siger Birgitte Rahbek Kornum og får det sidste ord: “God søvn er nok søvn.”